correoslista de correosrecibe automáticamente las actualizaciones a tu correosíguenos en tuitersíguenos en facebook siguenos en youtubesíguenos en Vimeo

enlaceZapatista

Palabra del Ejército Zapatista de Liberación Nacional

Jul072021

VOLANTEM EST ALIO MODO GRADIENDI

VOLANTEM EST ALIO MODO GRADIENDI
(Hvad håber vi på?)

Enhver dag, enhver måned i ethvert år.

Tørke. Oversvømmelser. Jordskælv. Vulkanudbrud. Forurening. Nuværende og fremtidige pandemier. Mord på ledere af indfødte folk, på menneskerettighedsforkæmpere, på Jordens vogtere. Kønsrelateret vold, der eskalerer til folkedrab på kvinder – menneskehedens idiotiske selvmord. Racisme som ikke sjældent er slet skjult bag almisser. Kriminalisering og forfølgelse af det anderledes. Den nyttesløse fordømmelse af tvungne forsvindinger. Undertrykkelse som reaktion på legitime krav. Udnyttelse af de flere til fordel for de færre. Store projekter, som ødelægger hele landområder. Øde landsbyer. Millioner af fordrevne skjult under benævnelsen «migration». Truede arter eller bare et navn i mappen «forhistoriske dyr». Gigantisk indtjening for de rigeste af de rigeste på planeten. Ekstrem elendighed hos de fattigste af de mest nødstedte i verden. Pengenes tyranni. Virtual reality som falsk afbræk fra den virkelige virkelighed. Døende nationalstater. Hver person er en fremmed fjende. Løgnen som et regeringsprogram. Det useriøse og overfladiske som idealer man skal stræbe efter. Døden som en daglig rutine. Krigen. Altid krigen.

Stormen fejer alt væk, hvisker, rådgiver, råber:

Overgiv dig!

Overgiv dig!

OVERGIV DIG!

Og alligevel…

Der, både nær og fjernt fra vores jord og himmel, er der nogen. En kvinde, en mand, unoa otroa (en nonbinær, red.), en gruppe, et kollektiv, en organisation, en bevægelse, et indfødt folk, en bydel, en gade, en bebyggelse, et hus, et værelse. Længst væk i det mindste og mest glemte hjørne, er der nogen der siger «NEJ». Det der siges, kan knap høres. Det råbes, der leves for det og døs for det. Og der gøres oprør, og ydes modstand. Nogen gør det. Dem skal vi finde. Dem må vi møde. Dem må vi lytte til. Dem må vi lære af.

Også selvom vi må flyve for kunne omfavne dem.

For når alt kommer til alt, er flyvning bare en anden måde at gå på. Og det at gå, er vores måde at kæmpe på; vores måde at leve på.

Så hvad håber vi at få ud af denne Rejse For Livet? Vi håber kunne se ind i jeres hjerter. Vi håber, det ikke er for sent. Vi håber…alt.

Attesteret,
SupGaleano.
På planeten Jorden… eller det der er tilbage af den.

Share

No hay comentarios »

No hay comentarios todavía.

RSS para comentarios de este artículo.

Deja un comentario

Notas Importantes: Este sitio web es de la Comisión Sexta del EZLN. Esta sección de Comentarios está reservada para los Adherentes Registrados y Simpatizantes de la Sexta Declaración de la Selva Lacandona. Cualquier otra comunicación deberá hacerse llegar por correo electrónico. Para evitar mensajes insultantes, spam, propaganda, ataques con virus, sus mensajes no se publican inmediatamente. Cualquier mensaje que contenga alguna de las categorías anteriores será borrado sin previo aviso. Tod@s aquellos que no estén de acuerdo con la Sexta o la Comisión Sexta del EZLN, tienen la libertad de escribir sus comentarios en contra en cualquier otro lugar del ciberespacio.


Archivo Histórico

1993     1994     1995     1996
1997     1998     1999     2000
2001     2002     2003     2004
2005     2006     2007     2008
2009     2010     2011     2012
2013     2014     2015     2016
2017     2018     2019     2020
2021


Comunicados de las JBG Construyendo la autonomía Comunicados del CCRI-CG del EZLN Denuncias Actividades Caminando En el Mundo Red nacional contra la represión y por la solidaridad